Bliv partner i LOOP Fitness

LOOP Fitness er Danmarks største franchisebaserede kæde af fitnesscentre med snart 80 centre over hele landet. LOOP centrene drives på franchisebasis og er bygget op omkring et unikt koncept, som sikrer franchisepartneren en lang række kædefordele.

Vi søger ambitiøse partnere til LOOP Fitness centre i hele Danmark. Har du lyst til at investere i et velafprøvet og succesfuldt fitness koncept, og kan du se dig selv drive og udvikle et eller flere centre, så er du måske én af vores kommende partnere.

Er du interesseret i at vide mere, finder du stillingsopslag og kontaktinformation her.

 

LÆS HVAD DE NUVÆRENDE PARTNERE SIGER

Betina Pedersen, ejer af LOOP Vejle, Strib og Kolding.
Da jeg gennem en bekendt hørte om LOOP, kunne jeg straks mærke, at det føltes som et godt match med min passion for motion og velvære. Desuden tiltalte det mig, at det var et etableret og gennemprøvet franchisekoncept.

Jeg var og er indstillet på, at der skal lægges mange timer i en opstartsfase, hvilket jeg havde prøvet før som selvstændig, så det var jeg helt klar til. Nu har jeg været i gang i to år, og jeg synes, at jeg har en god hverdag som partner med tre centre. Jeg fungerer selv som daglig leder i centret i Vejle, og har ansat daglige ledere i mine to andre centre.

Jeg har lagt rigtig mange timer og meget arbejde i åbningerne og opstarten af centrene, og jeg bruger stadig meget tid på at være til stede og være nærværende i centret hver dag. Heldigvis har den store indsats også givet de resultater, jeg havde budgetteret med.

 

Lasse Stig Hansen, ejer af LOOP Ringsted, Kalundborg og Jyderup
Da jeg hørte om LOOP gennem en bekendt, kunne jeg jeg straks se, hvordan jeg kunne bruge de kompetencer, jeg havde med mig fra tidligere jobs i detailhandlen til at drive LOOP centre. Så jeg kastede mig ud i det.

Udover at pleje mine medlemmer og ansatte bruger jeg meget af min tid på at optimere små og store detaljer i driften, centrenes standard og kundetilfredshed. For mig handler det om hele tiden at overveje, hvordan jeg skaber de bedst mulige resultater ud fra de rammer, der er i konceptet.

For at trives og lykkes som franchisepartner i LOOP skal man have et godt drive og være serviceminded. En af fordelene ved at være en del af en kæde er de mange muligheder for sparring med både hovedkontoret og andre franchisepartnere. LOOP er også en kæde med tilpas mange muligheder i konceptet til, at man løbende kan udvikle sin forretning.

 

 

Find nærmeste LOOP