Centerleder til LOOP Esbjerg

LOOP Fitness Esbjerg søger en Centerleder på fuld tid til vores nye center, der åbner 31. August.

Stillingen er for dig som motiveres af at yde god service, og skabe gode oplevelser for medlemmerne. Det vil være dit ansvar, at både eksisterende og potentielle medlemmer oplever et højt niveau
af service, engagement og professionalisme i forbindelse med deres træning og/eller deres kontakt med centret.

Dine primære opgaver vil være:

– Afholde prøvetimer og vejlede medlemmer i deres træning.

– Yde god service i kontakten med medlemmer og potentielle medlemmer i centret, via mail, telefon og Facebook.

– Branding af centret via Facebook samt planlægning og afholdelse af aktiviteter, målrettet både eksisterende og nye medlemmer.

– Sørge for at centret fremstår pænt, rent og ryddeligt til enhver tid.

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har erfaring fra branchen. Vi skal nok sørge for at klæde dig på til jobbet.

Stillingen kræver, at du agerer selvstændigt, har en vis modenhed og er bevidst om dit ansvar, som centrets primære ansigt udadtil. I LOOP Fitness skal mennesker af alle aldre og typer kunne få en god oplevelse med deres træning og føle sig velkomne og godt tilpas.

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra jobs, hvor salg og god service er i højsædet og at du kan lide og er god til den del af jobbet. Du må også gerne have lidt flair for IT, da du skal kunne håndtere administration af medlemskaber og booking af tider i vores IT-system.

Hvis du har tilknytning til og et netværk i lokalområdet – enten via dit tidligere eller nuværende job, eller som ildsjæl i foreningslivet vil det også være en fordel.

Til gengæld for alt det, du kommer med, kan vi tilbyde dig et job i en spændende og anderledes fitnesskæde i vækst. Du vil få en stor grad af frihed til at sætte dit præg på centret og centrets aktiviteter inden for de rammer, som LOOP konceptet tilbyder. LOOP-medlemmer er livsglade og loyale, og det giver en herlig atmosfære i centret og masser af sjove og spændende udfordringer.

Er ovenstående profil bare lige dig, så send din ansøgning og en kort video på 15 sek. om dig til Melanie på mca@loopfitness.dk

Vil du vide mere om jobbet og LOOP Fitness er du velkommen til at kontakte Melanie på tlf. 41 74 63 15 eller besøge vores hjemmeside på www.loopfitness.com.

LOOP er et unikt træningskoncept, der sikrer en velafbalanceret træning af hele kroppen på kun 24 minutter– både fysik og kondition. Træningen bygger på de anerkendte principper i cirkeltræning og giver gode resultater i en gennemtænkt kombination og variation af udvalgte øvelser på nøje udvalgte fitnessmaskiner.